|
Formålsparagraf
§ 1
Foreningen
har til formål at pleje og forbedre mulighederne for fiskeriet og
miljøet i Stilling-Solbjerg Sø.
Bestemmelser for
fiskeriet.
§ 2
For foreningens medlemmer gælder bestemmelserne i den til enhver
tid gældende lov om ferskvandsfiskeri. Herudover forpligter foreningens
medlemmer sig til at følge bestemmelserne i foreningen vedtægter.
§ 3
Foreningen tager vare på, at der årligt udsættes ørred
og ål, samt evt. andre fiskearter i henhold til den til enhver tid
af foreningen godkendte driftsplan. Ligesom uønskede fiskearter
bekæmpes.
Foreningens indre
forhold.
§ 4
Foreningen ledes af en bestyrelse, bestående af 5 personer, der
alle skal have tilknytning til Stilling-Solbjerg Sø. 2 personer
skal være lodsejere til Stilling-Solbjerg Sø.
Endvidere vælges en bestyrelsessuppleant. Minimum 2 personer vælges
hvert år for en periode af 2 år.
§ 5
Regnskabet følger kalenderåret.
Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling,
hvor det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.
Overskud fra det forløbne regnskabsår, anvendes til fiskeudsætning
i det kommende år.
§ 6
Bestyrelsen konstituerer sig efter hver generalforsamling. Genvalg kan
finde sted.
§ 7
Bestyrelsen afholder med mindst 14 dages varsel, mindst eet årligt
møde, og sammentræder i øvrigt når 2 af dens
medlemmer, eller formanden, kræver det.
§ 8
Der afholdes generalforsamling én gang om året, med mindst
14 dages varsel.
Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig, og tager
sine bestemmelser ved simpelstemmeflerhed.
Hvert tilstedeværende medlem har én stemme.
Ved foreningens ophør.
§ 9
Eventuelt overskud ved foreningens opløsning, skal anvendes til udsætning
af fisk i Stilling-Solbjerg Sø. |