|
Penge fra fra fiskeplejemidlerne i Danmark går til leje af fisketrawlere Den europæiske åls biologi er stadig et mysterium, selvom videnskabsfolk har beskæftiget sig med denne art i mere end 2000 år - helt tilbage til Aristoteles. Det er til dato aldrig lykkedes at fange en gydende ål i Sargassohavet, og det er heller aldrig lykkedes at identificere ålens æg i samme hav. En sådan fangst vil være af uvurderlig videnskabelig betydning til belysning af den europæiske ål. Samtidig er der en lang række andre spørgsmål af stor betydning for forvaltningen af ålen, som man ikke kender, og hvor svaret kun "findes" i Sargassohavet. I forvejen har den canadiske regering givet 40.000 canadiske dollars (omkring 192.000 DKK), og man har godt 1 million kroner fra Villum Kann Rasmussen - hvilket rækker til 9 - 20 fiskedage, men sandsynligheden for at fange gydende ål stiger selvsagt, hvis fiskeriet kan forlænges.
Derfor søgte Galathea-ekspeditionen § 7-udvalget *) om penge til ekstra fiskedage, hvilket udvalget vedtog, således at de støtter ekspeditionen med i alt 600.000 kr. Pengene hertil skal tages fra den pose penge, der ellers var beregnet til åleudsætninger i danske kystområder. Imidlertid fandt man ekspeditionens videnskabelige undersøgelser så betydningsfulde, at man valgte at støtte projektet, selvom det altså kommer til at gå ud over åleudsætningerne. Galathea-ekspeditionen vil i slutningen af marts og ind i april 2007 arbejde specielt på et projekt om den europæiske ål, hvor ekspeditionen så vil forsøge at finde løsningen ved bl.a. at benytte en moderne trawler til fiskeri med stort net. Dette er aldrig tidligere forsøgt, og danskerne skulle derfor have store chancer for at blive de første i verden, der fanger en gydende ål i Sargassohavet. *) § 7 udvalget er underlagt:
|
| Sidst opdateret: 11.08.2011 |